Okay, så det er altså på tide at få din bil ophugget. Det kan være, at det er første gang for dig. Det kan også være, at du har prøvet det før. Selv hvis du har prøvet det før, så kan det være, at det er adskillige år siden.
Hvor foregår autoophugning bedst, og er der særlige hensyn, du skal tage i betragtning? I denne artikel giver vi dig nogle gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du ønsker autoophugning af din bil.
Autoophugning starter på internettet
For langt de fleste mennesker begynder ophugningen af deres gamle bil på internettet. Miljøstyrelsen har en god hjemmeside, som giver svar på mange af de gængse spørgsmål omkring autoophugning. Du kan også gå ind på en dedikeret hjemmeside som eksempelvis www.autoophuggeren.dk og få gode råd.
Det kan også være, at du ønsker at lade din gamle bil indgå i handlen, når du skal have en ny bil. I så fald bør du tage et kig på hjemmesiden for Miljøordning For Biler. Her vil du kunne få et overblik over de bilforhandlere, som tilbyder skrotning af din bil som en del af handlen, når du køber en ny bil.
Hvis du “bare” vil nøjes med at sende din gamle bil til ophugning og ikke har brug for en ny, så skal du underskrive en skrotningsattest. Denne får du typisk hos den godkendte autoophugger. I forbindelse med godkendelsen af din skrotningsattest skal du sørge for at have din indregistrering af bilen med.
Når alt er, som det skal være, skal den underskrevne skrotningsattest og bilens indregistering indsendes til det Digitale Motorregister under SKAT. Hvis ikke disse papirer er i orden, kan du nemlig ikke modtage din skrotningspræmie. Typisk er det nemmeste for dig, at du betaler autoophuggeren for at udfylde og indsende de relevante papirer. Dette koster ikke mere end 250 kr.
Som udgangspunkt skal din bil være indregistreret i Danmark efter 30. juni 2000, for at du kan få din skrotningspræmie. Selve skrotningspræmien er på 2200 kr, så du modtager altså 1950 kr efter, at du har betalt autoophuggerens skrotningsgebyr.
Hvilke andre ting skal du være opmærksom på?
Der er flere ting at være opmærksom på, men foroven har vi sammenfattet det mest relevante for de fleste mennesker. Hvis du har en bil, som er indregistreret i Danmark før år 2000, vil du ikke kunne modtage skrotningspræmien. Dog kan du ifølge reglerne altid indlevere bilen gratis hos en autoophugger.
En anden ting du bør være opmærksom på er, at du indleverer din bil til ophugning hos en autoriseret autoophugger. Disse er nemlig godkendt at Staten og er din garanti for, at autoophugningen foregår miljørigtigt. Der indgår nemlig en masse potentielt skadelige stoffer i biler. Hvis bilen ikke ophugges miljørigtigt kan mange af disse stoffer nemlig skabe jordforurening. I yderste konsekvens kan nogle af disse stoffer også gå ned i grundvandet. I et land som Danmark ville dette være noget rigtigt skidt, da det jo er grundvand, som løber ud af vores vandhaner, og som vi drikker!
Derfor bør du altid kigge efter en autoriseret autoophugger som netop autoophuggeren.dk. Alternativt kan du, som nævnt, få inspiration på hjemmesiden for Miljøordning For Biler eller på Miljøstyrelsens hjemmeside.