5 ting der skal overvejes, når du skal have vinkøleskab

Hvis man vil opnå de bedste resultater, når man opbevarer vin derhjemme, skal man gøre det på den helt rigtige måde. Hvordan man holder sin vinsamling opbevaret, er på ingen måde tilfældigt, og der er flere forskellige måder, man kan gøre det på – hver med sine fordele og ulemper. Et vinkøleskab er en god og alsidig løsning, som de fleste på en eller anden vis kan få til at passe ind i deres hjem. Det er dog vigtigt, at man vælger det helt rette vinkøleskab og ikke bare tager det første og bedste, og det gør man blandt andet ved at tage stilling til disse fem ting:

Én eller to kølezoner?

Det er vigtigt at have styr på, at vin skal opbevares ved den helt rette temperatur for at blive udviklet ordentligt og for at den kan holde i længst mulig tid. Opbevaringstemperatur varierer fra vintype til vintype, og derfor skal man overveje, om man ønsker et vinkøleskab med én eller to kølezoner. Hvilken af delene man skal vælge, kommer dog an på, om man har planer om at lagre sin vin i lang eller kort tid. Til langtidsopbevaring er et vinkøleskab med én temperaturzone at foretrække, da vinen, lige meget hvilken type, har godt af den stabile og faste temperatur. Hvis formålet med ens vinkøleskab er, at vinen skal ligge på køl, så den altid har den helt rette serveringstemperatur og er lige til at stille på bordet, så er det en fordel med et vinkøleskab med to temperaturzoner. Med to kølezoner er det nemt at opbevare de forskellige typer af vin ved præcis den temperatur, de hver især kræver.   

Fritstående, indbygget eller integreret?

Det andet, man skal have med i overvejelserne, er, hvor ens vinkøleskab skal være placeret. Man kan vælge mellem henholdsvis fritstående, indbyggede og integrerede vinkøleskabe. Fritstående vinkøleskabe kan placeres stort set, hvor man ønsker det, og er altså et godt valg, hvis man ønsker at vinkøleskabet skal være fleksibelt. Indbyggede vinkøleskabe er bygget som en del af et køkken og erstatter et af køkkenmodulerne, mens et integreret vinkøleskab er lidt smallere og passer ind i et af de allerede eksisterende køkkenmoduler. Disse to valg er gode, hvis man ønsker, at vinkøleskabet skal være diskret og indgå i køkkenet.

Støjniveau

Et af ulemperne ved vinkøleskabe er, at de kan støje en del – ofte lidt mere end et almindeligt køleskab. Det kan man dog heldigvis gøre noget ved, ved at sørge for at det er placeret helt rigtigt. Det er umuligt at få vinkøleskabet til at blive fuldstændig lydløst, men for at minimere støjen så meget som overhovedet muligt, kan man sørge for at have luft omkring vinkøleskabet, at der er god akustik omkring det, samt at det står stabilt og lige. Man kan også vælge at investere i et specielt, støjsvagt vinkøleskab, for at undgå endnu mere støj.

Hvor mange flasker skal du opbevare?

Størrelsen på det vinkøleskab, man skal have, kommer selvfølgelig helt an på, hvor mange flasker man ønsker at kunne opbevare. Vinkøleskabe findes i næsten alle tænkelige størrelser, og varierer mellem at kunne rumme 6 flasker til flere hundrede. Overvej hvor mange flasker, du har liggende nu, som du ønsker skal have en plads i vinkøleskabet, men prøv også at forestille dig, hvor meget du tror, at din vinsamling kommer til at vokse. Find også ud af hvor stort et vinkøleskab, du har plads til – skal det f.eks. være indbygget i et køkkenmodul er det begrænset hvor meget, der er plads til, men indretter du et helt rum til formålet, er der masser af plads til et af de helt store vinkøleskabe.

Energiforbrug

Ligesom ethvert andet køleskab bruger et vinkøleskab en del energi. Ikke ligeså meget energi som mange andre hårde hvidevarer, men nok til, at man skal huske at holde øje med energiforbruget. Et vinkøleskab har et konstant energiforbrug, og derfor bør man prioritere, at finde et med en så høj energiklasse som muligt.

Hvis du nu er kommet længere i din jagt på det helt rette vinkøleskab, så er det tid til at begynde at vælge præcis hvilket vinkøleskab, du skal investere i. Læs anmeldelser af vinkøleskabe her for at få en bedre idé om, hvad du skal vælge.

Skriv et svar