Det er aldrig for tidligt at begynde at planlægge december måned. Det er nemlig både den dyr og tidskrævende måned, og selvom det aldrig burde komme som en overraskelse at den kommer, så bliver man alligevel forbløffet hvert eneste år. Du kan derfor allerede nu godt begynde at planlægge pakkekalenderen, hvad end det er til din kæreste, datter, mor eller anden kvinde i dit liv der fortjener lidt ekstra overraskelser i december måned.
Lav en pakkekalender selv
Den absolut mest personlige – men også mest tidskrævende – pakkekalender er den du selv har lavet. Det betyder, at du skal ud og finde 24 små gaver, som du ved at kvinde i dit liv bliver glad for. Det er nok den pakkekalender der vil falde i bedst jord. Det er dog også en kæmpe udfordring at finde 24 små personlige gaver, og det kan nemt blive dyrt fordi man bliver revet lidt med. Hvis du vælger at lave en pakkekalender selv, har du også mulighed for at give dem noget, som du kan få brug af, eksempelvis et gavekort til en brunch eller en tur i biografen. Pakkekalender til kæresten kan også indeholde noget frækt, som i begge kan få noget godt ud af!
Køb en færdiglavet pakkekalender
En færdiglavet pakkekalender kan også sagtens fungere når du skal forkæle. Den er måske ikke så personlig, men den er derimod nem og billig. Det vigtigste er jo selvfølgelig at kvinden i dit liv bliver rigtig glad, og det vil hun også gøre med en pakkekalender som – i dine øjne – måske kan føles lidt mere upersonlig.
Hvilke færdiglavede pakkekalendre findes der?
Der er efterhånden ikke nogen grænser for hvor mange forskellige pakkekalendre der findes. Hvad end du leder efter en med chokolade, vingummier, make up, farveblyanter, hudplejeprodukter eller andet, så findes det! Du kan allerede nu, langt inden de bliver solgt, søge lidt på forskellige hjemmesider for at finde ud af hvad der er af udvalg. Du kan eventuelt også se hvad kvinden i dit liv bruger af make up eller hudplejeprodukter, og så se om det pågældende mærke har en pakkekalender. På den måde ved du at du rammer rigtigt! Der er naturligvis rigtig stor forskel i priserne, men en god gave kan man ofte se på som en solid investering: du bliver populær, kvinden i dit liv bliver glad, og det vil blive husket og værdsat helt frem til næste december!