Trivsel på jobbet er øverst på dagsordenen i de fleste virksomheder. De fleste ledere ved nemlig godt at trivsel er vigtigt i forhold til at få en virksomhed til at fungere optimalt. Men i en travl hverdag kan fokus hurtigt godt lande på resultater og bundlinje i stedet for. De er nemlig mere håndgribelige og konkrete, men det er vigtigt at huske på, at resultaterne skabes af virksomhedens medarbejdere, og de skaber bedre resultater, når de trives.
Fordele ved øget trivsel
Der er generelt mange konkrete fordele ved at øge trivsel på arbejdspladsen:
- Det giver større engagement hos medarbejderne.
- Det giver mindre sygefravær.
- Det øger performance.
- Det fører til bedre fastholdelse af medarbejdere.
- Det har positiv effekt på employer branding.
Hvad kan man selv gøre?
Det kan være svært som leder af skabe et konkret overblik over, hvornår der er mistrivsel i virksomheden. Et godt sted at starte er dog at se på, hvordan nærværet og dialogen er mellem dig og dine medarbejdere. Medarbejdere, der oplever nærvær og interesse fra ledelsen, oplever ofte større tryghed og sikkerhed på arbejdspladsen. Når de ikke går og bekymrer sig om deres jobsituation, kan de i stedet brug deres energi på at skabe resultater for virksomheden.
Ansvaret for trivslen ligger dog ikke alene hos ledelsen. Det er et fælles ansvar for alle på arbejdspladsen. Medarbejderne skal også være med til at skabe en social struktur, hvor alle trives.
Det er dog i sidste ende topledelsen, der har ansvar for en kultur, hvor alle medarbejdere har det godt. Det er nemlig i den øverste del af organisationen at tanken om trivsel skal rodfæste sig. Topledelsen er rollemodeller og skal gå forrest og definere trivsel som et afgørende paramenter for arbejdsmiljøet.
Få hjælp til bedre trivsel
Hvis du er i tvivl om trivslen på arbejdspladsen, kan det være en idé at lave en trivselsmåling. Med en sådan måling kan du blive klogere på, hvordan trivslen på arbejdspladsen ser ud lige nu. Det kan give dig nogle ideer til, hvad der skal gøres for at skabe bedre trivsel på arbejdspladsen.
Hvis det viser sig at der er problemer med medarbejdertrivsel, kan det være en idé at hente hjælp udefra. Lifework tilbyder hjælp til at sætte fokus på og optimere medarbejdertrivsel. De kan hjælpe med ekspertviden og konkrete redskaber og metoder, som kan gøre trivsel mere håndgribeligt og formbart. Det kan være som workshop, undervisning eller endda individuel coaching.