En bil er lidt ligesom så mange andre ting, man har i hjemmet. Hvis du passer godt på den, så kan du også godt regne med, at den holder i mange år.
På nogle punkter er den nem og simpel at passe på, mens den på andre punkter kan være lidt mere kompliceret at vedligeholde. Eksempelvis kan du godt selv hælde sprinklervæske på, mens du skal lade en professionel om at skifte koblingen eller tandremmen på bilen.
Vi vil gerne give nogle kvalificerede bud på, hvordan du kan tage nogle forholdsregler som hjælper dig godt på vej med vedligeholdelsen af din bil.
De vigtige dele i motoren
Din bils motor er fyldt med vigtige dele. Hver enkelt del i motoren har nemlig en funktion, og din bil er afhængig af, at hver enkelt del fungerer, som den skal. Det lyder måske indlysende, men alle dele er der af en grund.
Du skal altså sørge for, at alle dele bliver vedligeholdt. Nogle dele skal du sørge for at ordne ofte. Det inkluderer for eksempel, at du skal fylde brændstof, olie og sprinklervæske på ret ofte. Det afhænger selvfølgelig af, hvor ofte du bruger bilen, hvor langt du kører, hvor hurtigt du kører, og hvilke forhold du kører under. Men derfor skal du også være opmærksom på de tre ting hele tiden.
Din bil kan godt køre et kort stykke, selvom olietanken er tom. Men hvis du kører på en tom olietank, slider du unødigt på mange dele af bilens motor, og det betyder, at du højest sandsynligt skal have skiftet dele af bilen, før de rent faktisk bør være nedslidte nok til udskiftning.
Et andet eksempel på en vigtig del af bilen er tandremmen. Tandremmen er et godt eksempel på en ting, som kan virke dyr at skifte, men som i virkeligheden er en billig pris at give. Skifter du tandremmen i tide, slipper du nemlig med en klart billigere værkstedsregning, end hvis du venter. Du kan læse mere om udskiftning af tandremmen og priser på det her.
Derudover er det også en god idé at få tjekket hos din mekaniker, om der er andre dele af din bils motor, du bør overveje at få skiftet.
God vedligeholdelse
Din bils motor er opbygget således, at når én ting er gået i stykker eller er for slidt, så begynder den at slide på andre dele.
Nogle dele har selvfølgelig en funktion så vigtig, at bilen ikke vil kunne køre længere. Du kan eksempelvis ikke køre i din bil uden brændstof. Men for det meste kan bilen godt køre lidt endnu, selvom vigtige dele er gået lidt i uorden. Det vil også sige, at du skal skynde dig at få skiftet den del af din bils motor, som er gået i stykker, inden det begynder at gå ud over resten af motoren. Selvom din bil er i stand til at køre, betyder det nemlig ikke, at du bør køre i den.
Du kan få din bil til at holde meget længe, hvis bare du sørger for at vedligeholde den rigtig godt. Mange ting kan du selvfølgelig gøre selv, men der er ligeledes mange ting, som er gode at lade en professionel mekaniker om.
Du skal naturligvis have din bil forbi et værksted jævnligt for at få den synet. Men derudover skal du også sørge for at følge bilens tegn. Når der er noget, som trænger til at blive skiftet, viser din bil det ofte. Enten viser den det ved at tænde en lampe i instrumentbrættet, og ellers viser den det ved at sige nogle mærkelige lyde fra motoren. Det skal du sørge for altid at være opmærksom på.