Backpacking er en sjov og spændene måde at rejse på. Dog er der mange, som savner deres hund når de er på lange vandringsrejser i udlandet. Derfor er der mange backpackere, som investerer i en rygsæk til hunde, så kan du få din firebenede bedste ven med dig, når du skal ud og udforske verdenen. Selvom hunde er meget hurtigere end mennesker, så kan de holde til knapt så meget, hvad angår lange distancer. Det er derfor vigtigt, at du giver din hund mulighed for at hvile sig, hvis du tager den med på en vandretur, og det kan du blandt andet gøre, ved at benytte dig af en hunderygsæk.
Hvilke hunde er egnet til en hunderygsæk?
Det er klart, at man ikke kan have en fuldvoksen schæfer eller labrador i en hunderygsæk, da disse hunde er for store og tunge til at bære rundt på. Til gengæld er de meget oplagte til mindre, og mere skrøbelige, hunde som hvalpe og mindre racer.
Det smarte ved en hunderygsæk er, at du kan pakke dine egne ting ned i rygsækken, samtidig med, at du stadig har plads til din hund. Det er ikke meningen, at hunden skal bæres rundt hele tiden, men det er vigtigt, at hunden kan komme op i tasken og hvile sig når den bliver træt. Så behøver du ikke at holde lange pauser fordi din nye, lille hund ikke kan gå mere. Generelt, så er rygsække til hunde egnet til hunde, som vejer et sted imellem 7 og 15 kilo. De er altså primært beregnet til hvalpe og andre små hunde.
Hvad kan jeg bruge en hunderygsæk til?
Hunderygsække findes i mange forskellige størrelser, og er ikke kun til backpackeren. Man ser nemlig oftere og oftere små hunde sidde i deres ejers rygsæk herhjemme, og det er der en god grund til. Små hunde er ikke altid nemme at fragte, da de godt kan blive skræmte af at gå i byen, og ikke bevæger sig så hurtig, fordi de bliver nysgerrige eller nervøse. Derfor er det en god mulighed, at bære sin hvalp rundt i en hunderygsæk, mens man lærer den at gå selv i parker og gennem byen i snor.
Man ser ofte små hunde stikke deres hoveder op af rygsække, når man tager metroen igennem København. Der er altså også en hvis tryghed for hunden, når den bliver transporteret rundt i en rygsæk. Hunden bliver altså en smule mere mobil i sine første måneder hos dig.