Hvad gør man, når man har dyr på loftet?

En af de første tegn på at du har dyr på loftet er ofte lydene. Skadedyr som rotter, mus, mår og flagermus er nemlig ikke kendt for at være lydløse. Du vil dog også hurtigt lægge mærke til stanken fra bl.a. ekskrementer og byttedyr – og så vil du nok også på et tidspunkt finde disse ekskrementer.

Loftrum er desværre de helt ideelle miljøer for disse skadedyr. De kan her forvolde betydelig skade på både inventar, ledninger og isolering og dermed udgøre en brandfare. Hvis du altså oplever tegn på besøg af skadedyr, uanset om det er lyde eller lugte, så handler det om at handle hurtigt. Du bør hurtigst muligt gå i gang med at inspicere dit loft og kigge efter synlige tegn på tilstedeværelsen af gnavere, f.eks. ekskrementer.

I mange tilfælde skal du vide, hvilket skadedyr, der er tale om, før du kan finde den rette bekæmpelsesmetode, der rent faktisk virker. Heldigvis kan ekskrementerne hjælpe dig godt på vej:

  • Hvis der er tale om brune rotter, så vil ekskrementerne være 1½-2 cm lange, tenformet (tykkest på midten) og med afrundede ender.
  • Hvis der er tale om mus, så vil de være ca. ½ cm lange, aflange og tynde og tenformet med tilspidsede ender.
  • Hvis der er tale om mår, så vil de være 8-10 cm lange, 1-2 cm brede og snoet i enderne – og de vil også være fyldt med fjer, hår og knoglerester.
  • Hvis der er tale om flagermus, vil de være 4-8 mm lange, mørkebrune eller sorte – og de bliver til fint pulver, når de knuses.

Når du først ved, hvilket skadedyr, du har besøg af, så kan du gå i gang med bekæmpelsen. Det kan være f.eks. fælder, men hvis du bruger dem ved mår, skal du være opmærksom på, at du skal køre måren meget langt væk for at undgå at den vender retur. Det kan også være gift, men her risikerer du også, at musen eller rotten ender med at dø et sted i huset, som du ikke lige kan komme til. Du skal derudover også være opmærksom på, at flagermusen er fredet, så du må faktisk ikke prøve at dræbe eller flytte den. Det er altså ikke bare helt lige til at gå i gang med bekæmpelse af skadedyr.

Der er dog én ting, du kan gøre – faktisk uanset om du har rotter, mus, mår eller flagermus. Du kan opsætte Gnaversirenen tæt på, hvor skadedyret befinder sig. Det er et lille ultralydsapparat, som du blot skal sætte i stikkontakten. Den udsender så en højfrekvent lyd, som vi mennesker ikke kan høre, men som stresser skadedyret og sender det på flugt fra din bolig. Lyden gør, at skadedyrene simpelthen ikke kan holde ud at bo hos dig længere, så de søger et andet sted hen. Gnaversirenen er på den måde også med til at holde potentielle kommende besøgende væk. Med Gnaversirenen er du altså godt dækket ind, både når du allerede har besøg af uønskede gæster, men faktisk også, hvis du vil forebygge nye besøg.

Skriv et svar